Faq

HVORFOR ER DET EN GOD IDE AT HULMURSISOLERE SIT HUS?
De fleste af de huse, som er blevet bygget frem til midten af 70´erne er ofte bygget med en hulmur, der ikke er isoleret. Energien var forholdsvis billig, så derfor tænkte man ikke så meget over forbruget. Men energipriserne er siden steget drastisk, og derfor er alle husejere i dag tvunget til at tænke energirigtigt for at spare på forbruget. .Den årlige udgift til varmetab på en m2 uisoleret ydervæg ligger typisk i størrelsesordenen 60 – 180 kr. Så en hulmursisolering med papirisolering kan hurtigt tjene sig hjem. Dertil kommer et væsentligt forbedret indeklima og mindre støjgener.

HVORFOR SKAL MAN EFTERISOLERE SIT LOFT?
En stor del af varmen i dit hus forsvinder med stor sandsynlighed ud gennem taget. Derfor kan du spare mange penge ved at efterisolere loftet med f.eks. 100 eller 200 mm CBI papirisolering. Det anbefales, at der minimum ligger 300 mm loftisolering i alt (gl. + ny isolering). Den samlede isolering skal fordeles med 1/3 gl. isolering og 2/3 ny papirisolering fra CBI Danmark. Det betyder, at kondenseringen altid vil forekomme i den nye papirisolering, som transporterer fugten op mod det ventilerede loftrum.
CBI’s papirisolering er perfekt til efterisolering af lofter, da det ved udlægning falder ned i alle sprækker og revner, således at du undgår kuldebroer. Efter nogen tid lægger papirgranulatet sig som et “fast” lag, der bliver liggende stabilt, og som du får stor glæde af mange år fremover.

HVORDAN MED ISOLERINGSEVNEN?
Isoleringsevnen i CBI’s papirisolering er fuldt ud på højde med de konventionelle og mere kendte isoleringsprodukter. Dertil kommer, at papirisoleringen former sig perfekt til omgivelserne, således at kuldebroer undgås. Når du benytter papirisolering er der heller ingen afskæring, spild eller svind.

ER PAPIRISOLERING AFPRØVET OG TESTET?
Over tid er der lavet masser af tests som gør, at du trygt kan benytte papirisolering. F.eks. har Dansk Brandteknisk Institut, Teknologisk Institut, By og Byg, Danmarks Tekniske Universitet, Hussvamp Laboratoriet, murværkscentret m.fl. lavet omfattende tests. Dertil kommer den Europæiske mærkning (CE-Mærkningen). Disse EU Krav opfylder papirisoleringen fra CBI. CE-mærket er printet på alle vores poser.

KAN MAN ANVENDE PAPIRISOLERING TIL ALLE ISOLERINGSOPGAVER?
Papirisoleringen anvendes primært i loftskonstruktioner, i hulmure, i etageadskillelser og i skillevægge, f.eks.…
• i skunk rum
• hvor der er skråvægge
• i etageadskillelser
• i lette vægge
• ved åben gulvkonstruktion
• i sandwichløsninger med facadesten på den ene side og eksempelvis gipsplader på den anden
Det er altid meget vigtigt at vurdere husets stand/konstruktion og ventilationsforhold. Er disse forhold i orden, kan papirisolering altid anvendes med fordel og sikre husets fremtidige stand og levetid.

KAN DET BRÆNDE?
Alt organisk materiale kan brænde i sin rene form, men papirisolering fra CBI brænder ikke, da vi tilføjer et ufarlig grundstof som brandhæmmende middel. Papirisolering forkuller meget langsomt og dermed beskytter den resterende del af konstruktionen ved brand. Se film med brandtest på cbidanmark.dk


SYNKER CBI ISOLERING SAMMEN?
Når det benyttes i åbne konstruktioner som på et loft, vil alt løst granulat sætte sig lidt i løbet af en periode – også papirisolering. Derfor blæses det altid ind med en vis overhøjde, alt efter hvor tykt et lag, der bliver blæst ud. Jo tykkere isoleringen er, jo højre bliver overmålet. I lukkede konstruktioner, hvor en isolatør blæser det ind med en indblæsningsmaskine, sætter det sig ikke.

KLØR OG KRADSER PAPIRISOLERING LIGESOM F. EKS. MINERALULD?
Nej, det gør det ikke. Papirisolering indeholder ikke syntetiske og uorganiske fibre og udsætter ikke brugerne for kløe, svie og andet ubehag, som ved brug af andet glasulds- el. stenuldsmateriale.

HVIS MAN ISOLERER SIT LOFT, BLÆSER PAPIRISOLERING IKKE BARE RUNDT I RUMMET ELLER HELT VÆK?
Det gør det ikke. Isoleringen indeholder et naturligt bindemiddel (cellulose) som gør, at når det har ligget i nogle uger, så binder det sammen med den fugtpåvirkning, der er imellem dag og nat.

HVAD MED MUS OG ANDRE SKADEDYR?
Rotter og mus og andre skadedyr vil blive generet af borsaltene, der virker desinficerende og derfor udtørrer deres hud. Forsøg viser, at mus ikke vil bygge rede, bo og føde unger i papirisolering. Borsaltene virker endvidere effektiv mod insekter og svampesporer. Denne effektive svampedræber bruges også i andre henseender: - Kosmetik, hvor animalske råstoffer bruges, og hvor det er vigtigt, der ikke går råd i disse produkter, madvarer, som konservering, desinficerende væsker o.l. fra lægeverdenen.

HVORDAN KAN BRUGEN AF PAPIRISOLERING MINDSKE CO₂UDLEDNINGEN?
Modsat andre isoleringsprodukter, sker der stort set ingen CO2-udledning ved fremstilling af papirisolering. Der er ingen forbrændingsprocesser eller andet, som forurener luften, da produktet udelukkende består af genbrugspapir, tilsat under 3% ufarlig, brandhæmmende borater. Derudover sikres, at den CO2 som er samlet op af de fældede træer ikke bliver udledt igen. Hvis vi brænder aviserne som brandbart affald i stedet for at bruge dem til isolering ville vi frigive meget CO2, og dermed skal der sættes nye træer for at opsamle dette CO2 igen. Det ville være meget bedre for miljøet at nye træer opsamler den nye CO2....
Når der benyttes CBI til efterisolering af et loftsrum på eksempelvis et 120 m2 stort hus og øges isoleringen fra 50 mm til 250 mm, vil udslippet af CO2 reduceres med mere end 1,5 tons pr. år.
Når isoleringen har holdt varmen inde og kulde og lyde ude i mange år, kan det komposteres og formulde til bæredygtig jord, modsat eksempelvis glas og stenuld, som skal afleveres som ”miljøfarligt affald” på genbrugspladsen.

ER DET EN GOD IDE AT FÅ TERMOGRAFERET SIT HUS?
Det er en rigtig god ide. For en termografering afslører kuldebroer, utætheder og varmespild i dit hus, således at du kan se, hvor du skal sætte ind. Du får simpelthen en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af f.eks. bygningsflader og konstruktioner. Husk at få foretaget termografi i de kolde måneder af året. Dette er det mest retvisende billede. Skriv en kort besked under feltet andet i beregneren og du vil blive kontaktet af din lokale isolatør.

Kan man efterisolere med papirisolering, hvis man ikke har papirisolering i forvejen?
JA. - man skal tage udgangspunkt i 1/3 gammel isolering (lige meget hvilken type) og 2/3 ny papirisolering fra CBI danmark. Det er med til, at man har sikret sig imod en utæt dampspære (som man ikke behøver at tætne) og den gamle isolering, hvor sprækker og samlinger er fyldt op og nu står som ny isolering uden kuldebroer.