Argumenter

Fremtidens isolering – der findes andet end mineraluld.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

Kort fortalt:

• Fugtbestandigt materiale – fugt påvirker ikke isoleringsevnen.
• Bedste brandklasse indenfor papirisolering.
• Ingen råd, svamp, mug og skadedyr – udtørrende salte modvirker angreb.
• Behagelig isolering og optimalt arbejdsmiljø.
• Bedre indeklima – Dit hus kan ånde.
• Forsyningssikkerhed og ensartet kontrolleret kvalitet – levering fra dag til dag.
• Lang erfaring – anvendt i USA siden 1892.
• Naturlig grøn profil – 95 % er genbrugsmateriale og kan genanvendes i nye produkter.
• Varmeskab om vinteren og køleskab om sommeren – luft trænger ikke igennem.
• Effektiv lydisolering – Lyd og luft går samme vej gennem materialer.
• Velegnet til industrialiseret proces med dokumenteret tidsbesparelse.
KONKURRENCEDYGTIG TOTALØKONOMI.
Vælg isolering med omhu og ikke ukritisk, der findes andet isolering end mineraluld.

Anvend fremtidens isolering til både nybyggeri og renovering.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har i bygningsreglementet primært fokuseret på energieffektiviteten i dansk byggeri og selvfølgelig bygningsisolering. De har derudover også foretaget justeringer i forhold til forbedringer af indeklimaet og brandforholdene.
Målsætningen er at sikre et lavere energiforbrug i både nye og eksisterende bygninger. Reglementet sætter derudover fokus på et godt og sundt indeklima i bygninger.

CBI Danmark A/S samarbejder eksklusivt med en af Europas førende producenter af papirbaseret isoleringsmaterialer, østrigske Isocell VertriebsGMBH.
CBI/Isocell kan opfylde alle disse målsætninger og krav til energiforbedringer, hvad enten det bliver brugt som varme/kulde isolering, lydisolering eller til forbedring af indeklimaet. Også ved selve fremstillingen af materialet beskytter CBI miljøet og derved hjælper til med at minimere CO2 udslippet. Sammenligner man fremstillingen af 1 m3 Cellulose Baseret Isolering/papirisolering med 1 m3 mineraluld udledes der ca. 80% mindre CO2 ved fremstilling af papirisolering.
95% af råvaren er genbrugsmaterialer. Det betyder, at vi bruger aviserne til isolering i stedet for at brænde dem af. Derved lagrer vi den CO2, som papiret har opsamlet og ikke udleder det igen ved afbrænding af papiret. Ikke kun etablerer vi isolering, der effektiviserer; vi skåner også klimaet for udledning af den opsamlede CO2, som træerne har brugt år for at suge til sig.

Papirisolering fra CBI/Isocell er CE-mærket og testet efter EU standarder og lovgivningen her i Danmark. Det betyder, at produktet kan anvendes i byggerier på lige fod med andre produkter som mineraluld o.l., som også er CE-mærket i alle europæiske lande.

Lambda-værdien er et udtryk for, hvor godt materialet isolerer. Jo lavere lambda-værdi – jo bedre isoleringsevne.
Papirisolering fra CBI/Isocell deklareres som; ”λ-værdi (W/mK): 0,039” eller i folkemunde som ”isoleringsværdi klasse 39”.


Start med efterisolering nu.
I Danmark udgør opvarmning af bygninger en meget stor del af det samlede energiforbrug. Tager man opvarmningen alene, er udgiften til denne i dag den højeste nogen sinde og stigende. Sammenholder man det hele, er det største problem faktisk, at vi spilder størstedelen af denne dyrt betalte energi væk som direkte følge af, at vores huse er for dårligt isoleret.
I forbindelse med energirenovering er det derfor meget vigtigt at nedsætte varmetabet og CO2 udledningen mest muligt. Denne forbedring skal selvfølgelig ske ved en investering med kortest mulig tilbagebetalingstid. Begge dele kan opfyldes, når bygningen efterisoleres.

Ud over at kunne spare på varmeregningen vil man også opnå en klar forbedring af indeklimaet. Det er slut med at skrue voldsomt op for varmekilder, sidde i træk op af en ydermur, eller høre på naboernes biler og larm. Der er rigtig mange sidegevinster ved at efterisolere.

Læs mere om papirisolering på www.cbidanmark.dk

10 gode grunde til at bruge papirisolering

Fugtbestandigt.
Celloluse Baseret Isolering (CBI) består af hule cellolusefibre og ikke af massive mineraluldsfibre. Derfor påvirker fugten ikke CBI/Isocell´s evne til at isolere. Mineraluld mister sin evne, når det bliver fugtigt, og kræver derfor en tæt dampspærre. CBI/Isocell´s materiale er organisk - det leder fugten væk og tillader huset at ånde.

Høj brandklasse.

CBI/Isocell´s materiale er brandhæmmet. Tests foretaget af Dansk Brandteknisk Institut og tests i TV har vist, at Celloluse Baseret Isolering yder bedre brandmodstand end mineraluld. Desuden har CBI/Isocell´s produkt den europæiske brandklassifikationen B-s2-d0 [gl. klasse A]. I praksis betyder det, at produktet kan sidestilles med klasse 2 beklædning i alle tilfælde. CBI/Isocell er behandlet med brandhæmmende salte (borax), der bliver placeret både inden i og uden på fibrene, og derved opnås med mindst muligt mængde størst muligt effektivitet. Disse salte afgiver fugt ved ophedning.

Ingen råd, mug og skadedyr.
CBI/Isocell er tilsat borax, som er en kemisk forbindelse af bor, ilt og natrium (salt). Borvand kendes fra øjnskyllevæske og bruges også til at rense sår.
Borax gør CBI/Isocell utilgængelig og hindrer angreb af råd og mug eller skimmelsvampe.
De salte som borax indeholder, virker udtørrende, således at skadedyr og utøj ikke kan leve i materialet.
Mængden af borax i produkter er overvåget af EU. De opstillede krav om indhold af borax fra EU er nøje overholdt, og papirisolering fra Isocell indeholder langt under grænseværdien. Produktet er CE mærket efter EU standarder.
Da CBI/Isocell produktet ikke indeholder kalk som mineraluld, kan det ikke lade sig gøre, at der forekommer ”den gule hussvamp”. Det er af stor betydning, da denne svamp nok er byggeriets værste skimmelsvamp, og som kan ødelægge et helt hus og betyde at hele konstruktionen skal udskiftes.

Behagelig isolering / Bedre arbejdsmiljø.
CBI/Isocell består af organiske fibre, der ikke kradser eller klør ved anvendelse, ikke irriterer hud og øjne, som ved brug af mineraluld eller glasuld. Dette gælder både for isolatøren, der placerer materialet i væg, gulv eller på loft samt for slutbrugeren, der skal benytte loftsrummet til opbevaring. Ligeledes vil tilsyn og reparationer på ledninger og andre former for installationer, der ofte vil være placeret under isoleringen på loftrummet, blive behagelig og ikke skadelig for personerne. Indblæst isolering kan tilrette sig konstruktionen, både hvad angår skrå vægge og forskellige tykkelser, samt forme sig om alle installationer.

Bedre indeklima.
Celloluse Baseret Isolering tillader fugt at passere, uden det går ud over isoleringsevnen. Derfor kan dampspærren ofte undværes andre steder end ved badeværelset. Det giver et mere naturligt og bedre indeklima. Familien ”Danmark” behøver ikke at leve i en plastik pose, men kan leve trygt og varmt i et hus, der kan ånde. I praksis etableres dampspærren dog næsten altid, men skulle der mod forventning være et brud på denne, så er denne type isolering den eneste, der tager højde for fugten.
Isoleringen er husets frakke. Den skal holde på varmen - ikke på fugten.

Kort leveringstid af kundespecifikke isoleringsløsninger.
CBI Danmark A/S har etableret et tæt samarbejde med et antal isolatører i Danmark, så vi let og fleksibelt kan håndtere stort og småt, hvor og hvornår det passer kunden. Et top moderne og højeffektivt produktionsapparat er baggrunden for høj fleksibilitet og ensartet kvalitet i processen fra ”genbrugspapir” til kundens isoleringsopgave. Effektiv logistik fra 2 lagre i DK sikrer optimal forsyningssikkerhed fra dag-til-dag.

Lang erfaring.
Granulat, som er produceret af genbrugsaviser, har været anvendt i USA siden 1892. Papir isolering er blevet produceret og solgt i Danmark i mere end 20 år og endnu længere i Norden. I enkelte lande i EU udgør papirisolering over 20 % af det samlede forbrug af loft/væg isolering. Tekniske egenskaber er afprøvet og udviklet i USA i mange år; både hvor klimaet er varmt og fugtigt, og hvor klimaet er koldt og tørt. Disse rapporter er grundlaget for et bæredygtigt produkt, der konkurrerer på lige fod med andre tilsvarende organiske som uorganiske isoleringsprodukter.

Naturlig grøn profil.
Energiforbruget ved fremstillingen af CBI/Isocell´s produkter er meget lavt set i forhold til energiforbruget ved fremstilling af for eksempel mineraluld (ca. 5 gange lavere).
CBI/Isocell´s isoleringsprodukter vil under de rigtige forhold kunne nedbryde sig selv og derved indgå i den naturlige livscyklus. Uorganiske materialer vil typisk skulle deponeres som farligt affald, hvor CBI/Isocell´s vil kunne indgå som genanvendelse i ny produktion eller komposteres som ufarligt affald.
CBI/Isocell´s materialer giver ikke noget fraskær eller ”bygge affald” efter endt isolering.

Varmeskab om vinteren og køleskab om sommeren.
Celloluse fibre har den egenskab at holde på varmen om vinteren og holde varmen ude om sommeren. Dette er ikke tilfældet med traditionel isolering, som er baseret på massive uorganiske fibre. Varme kapaciteten i CBI/Isocell´s fibre er meget høj og kan derfor holde effektivt på varmen om vinteren. Effektivt kan denne type isolering også holde varmen ude om sommeren på for eksempel et beboet loftsrum eller i store opholdsrum, hvor væggene går til kip og store sydvest vendte vinduespartier lukker varme ind, når solen banker på. Hemmeligheden er, at fibrene kan placeres tæt, så luft ikke kan trænge igennem. Kan luft sive igennem produktet, kan varme også.

Brug isoleringen som lydisolering.
Træ fibre er fra naturen meget åbne fibre; de skal kunne transportere fugt fra jorden op i træet om foråret og fra træet og ned i roden om efteråret. Dette hule rum i kernen af fibrene isolerer rigtig godt. Modsat mineraluld der er massiv, så kan CBI/Isocell´s materiale placeres helt op af hinanden og derved skabe et lufttæt isoleringslag. Lyd og luft går samme vej gennem isolering og materialer. Derfor er CBI/Isocell´s isoleringsmateriale ikke kun fantastisk som varme/kulde isolering, men også som lyd isolering. Materialet komprimeres hårdt, derved kommer der flere kilo materiale ind i konstruktionen. Denne forholdsvise høje densitet betyder, at man ikke får en konstruktion, der absorberer lyden bedre.
For tekniske data henvises til datablad.
Sikkerhedsdatablad
CE Mærkning
ETA godkendelse